Du er her: Spil og udgivelser » Spil mv.

Spil mv.

Livshistorier og reminiscensaktiviteter gør hverdagen lettere

Det gamle Billedlotteri for mænd
                                                        
Fra tid til anden hører man om problemer med at beskæftige mandlige beboere på vore plejehjem. Mange føler, at de lever i en kvindeverden, hvor der ikke altid findes lige relevante tilbud i hverdagen. På Nørrebro Erindringscenter – Dansk Center for Reminiscens har man gennem en årrække udviklet en række tilbud til netop denne målgruppe så som erindringskasser, f.eks. ”Håndværkerkassen” og ”I Kongens klæ’r”, vandreudstillingen ”Fra mændenes verden” samt et værksted, som kan besøges sammen med personale.
Det nyeste skud på stammen er et billedlotteri, som kan anvendes, når der er tid og lejlighed til det på plejehjem, daghjem eller hjemme hos sig selv. Alle 48 brikker viser karakteristiske ting fra mænds gøren og laden på såvel arbejdet som i fritiden. Spillet, der koster 200 kr. plus eventuelle forsendelsesomkostninger, er økonomisk blevet støttet af bl.a. Trygfonden, og fås ved henvendelse til Nørrebro Erindringscenter tlf.: 33 17 17 60
© Nørrebro Erindringscenter – Dansk Center for Reminiscens 2005. Pris: 200 kr. + porto.

Tillykke med fødselsdagen
Et spil efter idè af Marianne Kjer, Nørrebros Erindringscenter
.

Består af 12 billedkort og en folder med billedtekster, 24 tekstkort med korte spørgsmål, samt en folder med små fortællinger om fødselsdage. På hver deres måde vækker materialet erindringer om emnet.
Materialet inspirerer til samtaler om at holde fødselsdag før og nu, og også til at slå fast, at det er en særlig dag, der er værd at markere for den, der har fødselsdag. Emner som for eksempel ”At hejse flaget” – ”Lagkage” – ”Fødselsdagssange” – ”At vente gæster” og ”Kongens fødselsdag” bliver berørt.
Layout og produktion: Martin Agersted Jarl / Nørrebro Erindringscenter.
Bestilles på tlf. 33 17 17 60
© 2003 Nørrebro Erindringscenter. Pris 125 kr + porto

Det Gamle Billedlotteri
Et billedlotteri for ældre - herunder demente - med spillebrikker af gammelkendte genstande.
Indeholder 8 plader og 48 brikker.

                                                                           .
©Nørrebro Erindringscenter - Dansk Center for Reminiscens. Pris 200 kr. + porto.


Fortæl - Fortæl...
Et spil der sætter erindringerne i gang.
 

                                                                                                           
Spillet indeholder 6 spilleplader, 6 x 30 kort med tekst + plade til at placere kortene på, spilleregler og terning.
Kortene er inddelt i 6 kategorier:

  • ”Fritid”
  • ”Danmark og kongefamilien”
  • ”Hjem og familie”
  • ”Barndom og skoletid”
  • ”Ordsprog og sange”
  • ”Arbejde”

Alle kan spille med, også selv om der er tale om alvorlige hukommelses-
problemer hos deltagerne. Bag på hvert kort står en kort sætning, der lægger op til en fortælling. Det er åbne udsagn og ikke konkrete spørgsmål, og det gør at alle svar er rigtige, fordi de forholder sig til den enkelte spillers erfaringer.
Eksempler på svar, der blev kommenteret af de øvrige spillere, så der opstod lange, indholdsrige samtaler:

Lus i håret…

Anna
90 år:

”Jeg var altid stolt, når vi blev undersøgt i skolen, for jeg havde aldrig lus. Nogen af de andre blev klippet og al ting… Men jeg havde meget ondt af en lille pige fra fattighuset. Ingen måtte lege med hende og hun havde selvfølgelig også lus...”
     

Et krøllejern…

Katrine
87 år:

”Nej, det har jeg aldrig brugt. Min mor, hun satte papillotter i mit hår, dem sov jeg med, og så var der krøller over hele hovedet..”

     

I kolonihaven…

Christian
82 år:

”Vi boede der hver sommer, min kone og jeg. Selv om der var langt til arbejde, så flyttede vi derud i maj, og så kørte vi hele vejen på arbejde hver dag. Vi havde hver vores knallert, så det var let – men det tog en time hver vej. Vi kunne følges ad det meste af vejen og så kørte vi dér og småsnakkede… Det var dejligt når solen skinnede, men i regnvejr kunne vi godt blive mere stille…”
Udarbejdet af: Marianne Kjer.
Lay out og produktion: Martin Agersted Jarl / Nørrebro Erindringscenter.
Bestilles på tlf. 33 17 17 60
© 2003 Nørrebro Erindringscenter. Pris: 300 kr. + porto.

Plakat med "Det gamle Billedlotteri" som grundlag

 
48 billeder af gammelkendte genstande. 40 kr. + porto