Categories: General
Date: Aug 17, 2009
Title: Reminiscens på handicapområdet
Med støtte fra TrygFonden forestår Dansk Center for Reminiscens i 2009 et projekt, hvor man på handicapområdet vil overføre og afprøve de hidtidige erfaringer med reminiscens herhjemme.
I 2009 arbejder Dansk Center for Reminiscens med et større udviklingsprojekt inden for handicapområdet. Med støtte fra TrygFonden er formålet, at overføre og afprøve de hidtidige erfaringer med reminiscens - dvs. planlagte og systematiske erindringsaktiviteter – i arbejdet med senhjerneskadede på institutionen Rødbo i Ballerup. Aktiviteterne angår såvel indretning af omgivelser, udvikling og afprøvning af aktivitetsmateriale som undervisning af personale. En af projektets udfordringer er bl.a. at undersøge, hvordan reminiscens og livshistorie kan indgå i hverdagen på en institution med stor aldersmæssig spredning.