Historiske foredrag

En form for trykte erindringskasser findes i historikeren Ove Dahls bogserie ”Tilbage til …”, der er udkommet på forlaget Gyldendal, og nu dækker perioden fra 1930'erne til og med år 2000.
Mange private og institutioner anskaffer bøgerne, der også finder anvendelse inden for voksenundervisning, genoptræning, sprogstimulering af bl.a. afasiramte, i aktiviteter og samvær med ældre, demensramte og hjerneskadede m.fl. De syv bind i serien er kommet i et samlet oplag på omkring 140.000 eksemplarer.

Med udgangspunkt i de enkelte bøger tager Ove Dahl ud og holder PowerPoint baserede foredrag på ca. 90 minutter i København og på resten af Sjælland. Det levende og nærværende foredrag bringer deltagerne tæt på hverdagslivet i de enkelte årtier og bliver typisk suppleret med deltagernes egne kommentarer og erindringer. Alt teknisk udstyr kan medbringes, hvis det ønskes.

Aftale om foredrag sker ved henvendelse på tlf.: 60 70 14 23 eller mail: center@reminiscens.dk
Pris efter aftale.

Tilbage til 1930’erne. Oplev eller genoplev et årti i selskab med svinekort, hjemløse, bladet Livets-Kamp, hjemmelavet legetøj, Polyfoto, yoyo, Ping-klub, Richs-album, Ole Bole ABC, trækpapir, Sparegrisen, løvsavsarbejde, Drengebladet, Tempo, Connie, Snehvide – kort sagt alt fra Stauning til kaos.

Tilbage til 1940’erne. Oplev eller genoplev et årti i selskab med husmødre og helte, kriseråd, rationeringsmærker, Ramona, Svanebogen, firlingerne, Norges Hjælpen, genbrug, Familien Hansen, Kong Kylie, Leo Mathiesen, swingpjatter, kongefamilie, familieudflugter og ikke mindst en spejden mod bedre tider.

Tilbage til 1950’erne. Oplev eller genoplev et årti med hjemmegående husmødre og fædre med hat, raske drenge og pæne piger, knallerter, refræn- og rocksangere, plusfours og cowboybukser, trafiklys lampe, vendetæppe, fjernsyn, Nina og Frederik, Farlig Ungdom, jazz, Christel, ungdomsklubber, Tommy Steele, fanklubber og en helt nye gruppe unge, der siden kommer til at gå under betegnelsen ”teenagere”.

Tilbage til 1960’erne. Oplev eller genoplev et årti med teaktræsmøbler, Tupperware, nylon, selvbetjeningsbutikker, Illustrerede Klassikere, Jørgen Mylius, Vi Unge, Beatles, Børge-bladet, Fanny Hill, Minerva plakater, hippier, langt hår og et begyndende opgør med systemet.

Tilbage til 1970’erne. Oplev eller genoplev et årti med oliekrise, Ken som blød mand, træskostøvler, siddemøbler, fondue, hjemmelavet øl og vin, klistermærker, Arbejdsløsheds-Marsh, Den lille røde for skoleelever, brune ris, nøgne bryster, hønsestrik, kassebukser, kollektiver, punkere og en manglende tro på fremtiden.

Tilbage til 1980’erne. Oplev eller genoplev et årti med fredsarbejde, skulderpuder, svedebånd, benvarmere, computere, mobiltelefoner, yuppier, stærke farver, stålmøbler, skateboard, movieboks, Dollars, Pacman, cd’en, Dankort, graffiti og en mur der falder.