Efter de første møder med indianere i Amerika, stifter man i Europa bekendtskab med en ny plante, der siden har medført stor nydelse, opstandelse og vrede: tobaksplanten. Kirkens dom er fra begyndelsen hård: Selve røgen er tegn på, at Satan har taget bolig i den rygende person. Dette afholder dog ikke mange af kirkens egne mænd for selv at blive rygere bl.a. med henvisning til deres sundhed.
Erindringskassen om tobak omhandler brugen af piber, skråtobak, snus, cigarer samt cigaretter, der i dag er den mest udbredte form for tobak herhjemme. Desuden ses på mangel-situationen under besættelsen, tobaksreklamer, samt kendte rygere gennem tiden med statsminister Thorvald Stauning i spidsen. Endelig afsluttes med et kig på det stigende generelle pres mod rygning samt forandringerne inden for tobaksindustrien i de senere årtier
Der vises primært billeder fra 1920'erne til 1970'erne.